Som tømrer er det rigtig smart at have en a-kasse i ryggen, som kan bistå dig med hjælp, vejledning og støtte. Og du har endda den unikke mulighed for at blive medlem helt gratis, inden du kommer ud på arbejdsmarkedet. Det gælder om at vælge en a-kasse som har viden og erfaring med at hjælpe folk i lige netop din situation. Her ser vi på de relevante a-kasser for tømrere og lærlinge.
Aktuelle a-kasser som tømrer og tømrerlærling
Der findes enkelte a-kasser på markedet i dag, som specifikt henvender sig til tømrere og tømrerlærlinge. Det gør de ved at udbyde nogle særlige tjenester og muligheder, som er skræddersyet til faget og branchen. Der findes selvfølgelig også de tværfaglige a-kasser, som sagtens kan hjælpe dig som tømrer. Sammenlign de forskellige muligheder ved at se på pris, fordele og vilkår.
Husk at melde dig i a-kasse som tømrerlærling (gratis)
Inden du kommer ud i arbejde som tømrer, skal du igennem et uddannelsesforløb. Det kan være, du allerede er det nu, eller at du snart skal finde et læreplads. Her er det vigtigt at udnytte den unikke mulighed for at kunne melde sig helt gratis ind i en a-kasse. Som lærling kan du melde dig ind helt gratis og være medlem uden at betale kontingent.
Så er du sikret fra første dag, du er færdig på din læreplads og skal ud i arbejde, hvilket er en enorm fordel – især hvis du ikke bliver ansat, når du er færdigudlært. Så kan du nemlig modtage dagpenge, indtil du finder et job, og på den måde er du meget bedre økonomisk stillet ved at melde dig ind i en a-kasse allerede som tømrerlærling.
Fyringsrisiko gør a-kassen ekstra vigtig i tømrerbranchen
Inden for tømrerbranchen er der ofte udskiftning i personalet, og der er desværre stor risiko for at blive fyret fra sin arbejdsplads. Det kan have enorme konsekvenser for dig og din økonomi pludselig at stå uden arbejde, og derfor er det ekstra vigtigt med en a-kasse som tømrer.
Med en a-kasse er du sikret dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs, og du får samtidig en masse hjælp og støtte til at komme ud i arbejde igen så hurtigt som muligt. En a-kasse som tømrer er både et rigtig godt sikkerhedsnet at have i ryggen, og en virkelig fornuftig investering i fremtiden.
3F er det oplagte valg for tømrere
Selskabet 3F har specialiseret sig inden for byggeri og tømrerarbejde. Derfor er du rigtig godt stillet ved at vælge 3F som a-kasse. Du får muligheden for at få dagpenge, hvis du bliver ledig eller måske syg, ligesom du får vejledning om både uddannelse og jobmuligheder fra kompetente og erfarne medarbejdere.
De hjælper dig med at søge job, forklarer hvordan du stiller dig selv i den bedst mulige situation, støtter dig juridisk og økonomisk og meget mere. 3F er samtidig fagforening med speciale i løn- og arbejdsforhold for tømrere, og derfor er du garanteret ekspertviden og skræddersyet vejledning.
Uanset hvilken a-kasse du allerede måtte være i, er det generelt ligetil at skifte udbyder og din nye a-kasse klare alt det praktiske for dig. Se mere om at skifte a-kasse her.