Siden 1990’erne er dagpengesatsen for højtuddannede blevet udhulet, ifølge beregninger fra Magisterbladet. Hvis man i 1997 som akademiker blev arbejdsløs, så måtte man nøjes med at leve for ca. halvdelen af den løn, som man fik under arbejde. I dag er det lidt over en tredjedel, som man må klare sig for.
Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening siger, at politikerne er fuldt bevidst om valget, at dagpenge og andre overførselsindkomster ikke følger med den lønudvikling som sker.
Hun vurderer at hvis udviklingen fortsætter på denne måde, så vil folk der ender på dagpenge have svært ved at betale deres regninger. Dette er pga. at forskellen mellem den tidligere løncheck og dagpengene er for stor. Hun frygter også, at hvis dette skulle ske, så vil de højtuddannede ikke i så høj grad ønske at være medlem af en a-kasse.
Forskellen vil stige
Camilla Gregersen opfordrer derfor politikerne til at droppe deres tankegang om, at dagpengesystemet ikke må blive dyrere. På den måde kan man nemlig mindste forskellen mellem løn og dagpengesatsen.
Dagpengesatsen er ellers bestemt af hvordan lønniveauet er i samfundet, men alligevel vil forskellen mellem løn og dagpengesatsen automatisk vokse for alle i fremtiden. Dette fortæller Verner Sand Kirk, som er direktør for a-kassernes brancheorganisationen AK-Samvirke.
Han mener, at dagpenge og andre ydelser vil stige op mod 10 % mindre end lønninger, og dette vil være over de næste 10 år. Dækningsgraden vil dermed blive yderligere formindsket, og vil automatisk blive dårligere uden at ændre nogle regler, da dette allerede er vedtaget af politikerne.