For de kommuner der har flygtningecentre, så er de mange nye flygtningen en god forretning. Centrene holder liv i skoler, børnehaver og lokale forretning, samt skaber nye job.
Katrine Syppli Kohl, som er fra Københavns Universitet forsker i, hvordan det danske samfund påvirkes af asylansøgere. Her mener hun, at der skabes bedre økonomi i landkommuner vha. flygtningecentrene.
Lokale arbejdspladser skabes
Til Ugebrevet A4 siger hun, at asylcentrene skaber lokale arbejdspladser til lærere og pædagoger, og derved øges skatteindtægterne i den pågældende kommune.
Dertil udtaler hun også, at de lokale håndværkere kan holde sig i gang med at renovere bygninger, og supermarkedet får pludselig flere nye beboere i landsbyen, så det også kan overleve.
Tidligere stod Røde Kors for at drive asylcentrene, men det blev overdraget til kommuner i 2001. Jammerbugt Kommune driver f.eks. 4 centre i kommunen, og 7 i andre kommuner i Jylland.
Plads til alle
Der kommer også et lille økonomisk overskud til Jammerbugt kommune, netop ved at drive asylcentrene, og samtidig får de flere lokale arbejdspladser.
Borgmesteren i kommunen, Mogens Gade udtaler, at det er med stor bevidsthed, at man har valgt at asylansøgere skal være en del af lokalsamfundet, i stedet for at være isoleret.
Derudover udtaler Mogens Gade til A4, at de gerne skulle gå i kommunens børnehaver og skoler, gå til sport i fritiden og svømning i kommunens klubber.